Forråelsen ødelægger folkestyret

”fy for pokker en falsk madamme!”. Således skrev ”en dame af god familie” forleden på Facebook. ”Madammen” var Danmarks Statsminister, Mette Frederiksen. Andre benævner ministeren som ”rød diktator”. Begge disse eksempler er i den milde ende af det, nogle finder på at skrive.

Hver gang tænker jeg: ”jamen, det er jo den danske regeringschef, man taler om!”. Jeg er ”opdraget” til at have respekt for andre mennesker. Men jeg er også ”opdraget” til at have respekt for embeder. Når man omtaler Mette Frederiksen på denne måde, nedgør man embedet som politisk leder af Danmark, både nationalt og internationalt. Man kan være enig eller uenig med hende, men det må ikke fjerne respekten omkring det job, hun besidder.

Dronningen

Jeg har det på samme måde med Dronning Margrethe. Hun er vores regent – symbolet på hele Danmark. Man kan i mine øjne ikke skrive hvad som helst om hende. Fornylig læste jeg en kriminalroman, hvori man svinede den kongelige familie til. Jeg havde læst andre romaner af forfatterne. De var gode. Men denne her overskred mine grænser – og den røg lige i skraldespanden. (de der kender mig ved, at den må have været slem, for jeg smider ellers aldrig bøger ud).

På det politiske område reagerede jeg allerede tilbage i 90erne, hvor Præsident Clinton havde sin affære med ”Monika”. Den blev skamredet i alle detaljer af Republikanerne. Jeg måtte atter sige til mig selv: ”Jamen, det er jo USA's Statsoverhoved, de omtaler på den måde!”. Kan man virkelig i den grad nedgøre et lands leder uden at tænke på konsekvenserne? Man kan vel godt kritisere og være uenig på en ordentlig måde?

For naturligvis skal der være plads til uenighed og kritik. Men derfor kan man jo godt holde kammertonen. Hver gang man sviner til på den måde, er man med til at skrabe lidt af respekten for vores politiske system væk. Der er faktisk højere principper på spil.

Demokrati kan begå fejl

Winston Churchill sagde engang: ”Demokrati er den værst tænkelige styreform – når man ser bort fra alle de andre!”.

Han har jo ret. Vi handler jævnlig som om, demokratier kun kan gøre godt. Men demokratiet kan også tage fejl. I flæng kan man nævne, at Hitler og hans modbydelige politik kom til magten gennem et flertal i Den tyske Rigsdag. Det var demokratier, der af populistiske grunde nægtede over 900 flygtende tyske jøder adgang til Cuba og USA i 1939. Det var en demokratisk valgt præsident i USA, der tvangsforflyttede hundredtusinder af mennesker og anbragte dem i lejre, blot fordi de var japanere. (læs den smukke roman: ”Hotellet på hjørnet af bitter og sød”). Det var et stort set enigt Folketing, der godkendte arrestationen af kommunisterne her i landet i 1941. Flere endte i tyske Kz-lejre. Det var i demokratiet, Danmark, vi sendte jødiske og politiske flygtninge tilbage til Tyskland et stykke ind i Besættelsen. Det var i et demokrati, den Republikanske senator, Joseph McCarthy, stod i spidsen for klapjagten på anderledes tænkende i slutningen af 40erne og begyndelsen af 50erne. I det demokratiske Danmark nægter vi mennesker at gifte sig med den, de elsker. Vil bestemme hvad tøj, de skal gå i, hvor de skal bo osv. osv.

Forråelsen

Den største trussel mod folkestyret og demokratiet er forråelsen og populismen. For at blive populær, render man efter et standpunkt – uden at tænke på hverken følgerne eller principperne. Præsident Trump og hans opførsel lige nu, er eksempelvis en trussel mod det demokratiske system i USA. Hans udokumenterede påstande om valgfusk, hans løgne og hans støtte til konspirationsteorier, gør mere skade på landet end hans politik gjorde på fire år. At hans følgere – herunder USA's ambassadør i Danmark – deltager i løgnen, ødelægger tilliden til det store land. Og 70 millioner amerikanere støttede hans retorik, hans personlige angreb og hans usandheder. Man må undre sig. Forhåbentlig bliver det bedre under Præsident Biden.

Pt er der mange diskussioner om Corona, lovgivning osv. osv. De er vigtige. Ja, Grundloven skal holdes. MEN: Den diskussion kan vel vente et par måneder eller fire. Nu gælder det om at fortsætte kampen mod diverse vira. Hvad enten man kan lide Regeringen eller ej, er det en kendsgerning, at Danmark har klaret sig bedre end sammenlignelige lande verden over. Blot se til Sverige. Det kunne vi, fordi befolkningen stod sammen – og fordi vores politiske system stod sammen – også om upopulære beslutninger. Som Mette Frederiksen sagde i foråret: ”Hellere tage et skridt for meget end eet for lidt”. Lad os blive ved med det. En politisk kalkunjagt midt under sundhedskrisen gavner i hvert fald ikke respekten for restriktioner, mundbind, håndvask osv. Ryger den gavner det hvert fald ikke landets tilstand. Vent med det politiske opgør til bagefter. Der bliver såmænd tid nok til det.

Peter Duetoft

 

Ovenstående artikel var månedens klumme fra Peter D i Nordjyske, november 20