ORDENTLIGHED ER OGSÅ ET VALG

”Jeg vil arbejde for fremtidens velfærd!”

Jeg har lige været  på Sjælland. Her så jeg ovenstående valgannonce i en avis.

”Sikke noget sludder”, tænkte jeg. Hvem vil IKKE arbejde for fremtidens velfærd? Er der nogle, der bevidst ønsker fattigdom i gaderne? Vejene til velfærd kan være forskellige – og noget er mere sympatisk end andet. Men MÅLET er vel det samme?

Nu skriver jeg ikke det her for at gøre nar. Man kan sikkert også finde underlige sætninger fra mig i diverse valgkampe. Men: I mine øjne er annoncen fra Sjælland desværre et symbol på den overfladiskhed, man vil spise os af med. Intet må tage tid, ingen argumentation må være vanskelig – det skal være let fatteligt, klart og sort/hvidt.

Kære læser: Sådan er Verden ikke. Den er fuld af vanskelige valg. Der er en hel masse dilemmaer. Det er ikke så let, hverken at være vælger eller at være politiker.

 Når usandhed bliver en vane.

I USA er det helt grotesk. For nogen tid siden rundede Trump 10.000 løgnagtige eller upræcise udtalelser i sin regeringstid. Det er faktisk mange hver dag. Den seneste var, at læger og mødre ”henretter”,  for tidligt fødte børn. Med den løgn har Præsidenten da også sikret sig, at det ikke er sikkert at gå på arbejde på et hospital. Fanatikere kunne finde på, at reagere overfor ”morderne”. Denne følge er naturligvis katastrofal – men hvad endnu værre er: Medier og befolkningen er ved at vænne sig til usandhederne – så de reagerer ikke længere på dem. Trump slipper faktisk lettere og lettere af sted med det.

Valgkampen 2019 vil blive rå, hensynsløs og ubehagelig. 

 Samtale ikke råb!

Højskolemanden, Hal Koch, sagde: ”Demokrati er samtale”. Man kan nok frygte, at den kommende valgkamp bliver råb og skrig i stedet for samtale. Bare tænk, når DF, Nye Borgerlige og Stram Kurs skal ud og konkurrere med hinanden om, hvem der kan sige flest modbydeligheder mod ”de fremmede”. Hvem, der kan opfinde de mest groteske historier eller fortælle mest ”fake news”! Fantasien sætter ingen grænser. Men hver gang, man kaster sig over en befolkningsgruppe, sårer man en stor gruppe uskyldige mennesker og ødelægger lidt af  deres liv. Nu er det at kaste sig over specielle grupper ikke noget nyt. I min ungdom var det de arbejdsløse, der stod for skud. Så blev det de ”dumme”. Så de sindslidende. Derefter kontanthjælpsmodtagere. Og nu er de så de andre kulturer. Mekanismen har man altså altid set. Forskellen er imidlertid, at angrebene i dag er langt mere hadefulde og aggressive end før. Og  de sociale medier gør det utrolig let at sprede de ondskabsfulde budskaber hurtigt og effektivt.

Ordentlighed

I den situation handler det om ordentlighed, når man er vælger eller kandidat. Vi må styrke dialogen og holde os væk fra generaliseringer. Og vi  må turde sige fra, når vi møder urimelighederne. Desværre er dansk politik i disse år præget af, at man hellere vil fodre den indre svinehund for at få magt, end man vil tage livet af den. Og ofrene er dels de uskyldige mennesker, der bliver ramte – dels vort folkestyre, som mister respekt og aktiv deltagelse fra mange mennesker, der bare synes ”det er for meget”.

Fake News er ikke forbeholdt Trump eller russerne. Det vil også optræde i den danske valgkamp. Det er ikke et tilfælde, at eksperter og Facebook maner til forsigtighed, når vi deler opslag med hinanden. En løgn bliver pludselig til mange tusinde løgne, når de på sekunder deles på Nettet. Aviser og andre opretter fakta check organer for at forebygge. Det er selvfølgelig godt. Men virkningen af disse er minimal i forhold til de opslag, der lynhurtigt farer rundt.

 Skæbnevalg

”Dette er et skæbnevalg” er en sætning, der er sagt ved hvert valg, jeg kan huske – og sjældent med rette. Men denne gang er det rigtigt – for vi står ved en korsvej.  Ikke politisk. Sandt at sige er der overskuelige forskelle mellem de store partier i Danmark. Eksempelvis er S og V enige på rigtig mange punkter – og bortset fra, at det én gang er prøvet med et dårligt resultat – kunne de såmænd godt danne fælles regering. Men, det skæbnesvangre ligger i vort folkestyres fremtid.

Hvis det kommende folketingsvalg bygger på usandheder og påstande uden hold i virkeligheden, har vælgere og politikere betrådt en farefuld vej. Hvis tonen i valgkampen bliver rå og hadefuld – og stemmeafgivningen afhænger af, hvem der kan lave de værste og mest kyniske mediestunts for at blive kendte – så er det også en pind til folkestyrets ligkiste.

 Hvad vi kan forlange

Et valg er det sted, vi som borgere afgør, hvem, der skal repræsentere os i de kommende år, når der skal træffes fælles beslutninger. Derfor skal vi vælge mennesker ud fra deres holdninger - ikke ud fra deres evne til ”at optræde”. Derfor skal vi vælge mennesker, der tør tage dialogen. Mennesker, der bygger deres stillingtagen på virkeligheden. Mennesker, der også tør indgå kompromisser. Og mennesker, der faktisk kan lide andre mennesker og interesserer sig for deres forhold.

Politik handler om mennesker. Hver gang en kandidat eller valgt gør noget, påvirker vedkommende mange andres liv. Det er et stort ansvar. Det mindste, vi som borgere kan forlange, er, at beslutninger og stillingtagen tages med respekt for andre mennesker. Jeg vil håbe, den kommende valgkamp vil vise sig langt bedre, end jeg frygter.

Peter Duetoft