DEMOKRATIET SKAL FORSVARES - IKKE OPGIVES!

Det kunne være gået meget værre! Midtvejsvalget i USA er i skrivende stund endnu ikke afklaret. Men sikkert og vist er det, at det store ryk mod højre er udeblevet. Faktisk har det vist sig, at ekstremister og valg-benægtere har tabt, hvis de mødte seriøs modstand.

Før valget talte Præsident Biden og Demokraterne meget om demokratiets tilstand og opgøret med ekstremisme. Republikanerne kørte mere på økonomi, men der kom dog også udfald mod Præsident Biden, som nogle unge republikanere kaldte ”hjernedød” pga hans alder. Samtidig kunne man se, at Præsidentens succes målinger ikke var høje. Man vidste også, at vælgerne i en presset økonomisk og energimæssig situation oftest støtter oppositionen. Endelig er der tradition for, at midtvejsvalget går den siddende Præsident imod. Derfor forventede man en stor sejr til Republikanerne – ja, nogle talte om ”jordskred” og Trump mente nærmest, at Demokraterne ville blive udslettede.

VÆLGERNE KUNNE MAN IKKE SNYDE

Og hvad ville vælgerne så? Ja, de gik imod alle forudsigelser. De kandidater, Trump havde støttet, skulle erklære sig enig i løgnen om valgsnyd ved sidste præsidentvalg. Men den købte vælgerne ikke. Trumps foretrukne vandt kun i mindre omfang. Biden blev den første Præsident i over 20 år, der kom nogenlunde helskindet gennem sin første periodes midtvejsvalg. Jeg er stor Obama-fan, men det kunne han altså ikke klare i sin første periode. Og vel kom der nogle valg-benægtere og konspirations teoretikere i Kongressen – men så lang fra i noget betydeligt antal. Meget tyder på, at rigtig mange amerikanere i begge partier vidste, at det var demokratiets stabilitet, der stod på spil.

Det skal man naturligvis glæde sig over. Men nu kommer det hårde slid. For demokrati kræver samarbejde og forståelse for modstanderens position. Nu skal både Præsident og Kongres vise, at de vil have resultater i stedet for ideologiske kampe eller Trumps graven sig ned i fortidens nederlag.

DEMOKRATI SOM STYREFORM ER UNDER PRES

Vi skal ikke glemme, at demokrati som styreform er under pres over hele Verden. USA er nok det værste eksempel. Men det britiske politiske system var jo også på kanten af opløsning. I Ungarn har man en mere og mere autoritær ledelse. I Italien er en beundrer af Mussolini blevet premierminister. I Frankrig er lederen af oppositionen, Le Pen, kendt for sine (i hvert fald tidligere) tætte forbindelser til Putin. Dertil kommer, at det autoritære styre i Rusland med Putin i spidsen, har blæst til angreb på demokrati, menneskerettigheder og minoritetsbeskyttelse. Disse grundlæggende værdier i den vestlige verden, beskrives som forsøg på at ødelægge Rusland. Kina bliver stærkere og stærkere – og samtidig mere og mere autoritær. Og begge disse to store diktaturer forsøger at eksportere deres styreform til Afrika og Asien. Jo, demokrati, frihed og menneskerettigheder er ved at blive eksklusive holdninger, som færre og færre lande bygger på.

Winston Churchill sagde engang: ”Demokrati er den værst tænkelige styreform – når man ser bort fra alle de andre!”. Og ja, demokrati er besværligt og tager tid. Man taler og taler for at nå til et kompromis. En diktator har det lettere, for han/hun kan bare træffe en beslutning. Men samtalerne er nødvendige for at flest mulige kan være glade for beslutningerne.

I KRISETIDER LOKKER AUTORITÆRE

Ikke mindst i en tid med store udfordringer, kan demokratiet komme i modvind. Det er ikke nyt. Det så vi i slutningen af 20érne og begyndelsen af 30érne. Fascismen i Italien. Kommunismen i Sovjet og ikke mindst nazismen i Tyskland vandt frem. Og mennesker ”købte” tankerne i andre lande – også i Danmark. Konservativ Ungdom, der iførte sig støvler og skrårem – og kun blev stoppet af en viljestærk John Christmas Møller. Kaj Munk, der hyldede det autoritære Tyskland og først vendte sig fra Hitler efter Krystalnatten, hvor jødeforfølgelserne blev åbenlyse. Der var mennesker, der advarede – men de talte ofte for døve ører. Hartvig Frisch skrev i 1933 bogen ”Pest over Europa”, hvori han viste faren for Europa. Hans pointe var, at kun ved mindre social ulighed og mere samarbejde kan man forsvare demokratiet.

Demokratiet skal OGSÅ forsvares i ord, men mest i handling. Derfor er det nødvendigt at samarbejde for at nå resultater på tidens udfordringer. Det er bl.a. det, der måske er det vigtigste, i de aktuelle regeringsforhandlinger i Danmark. Men det gælder alle vestlige lande i de kommende år. Vi skal ikke overlade banen til autoritære tanker, der har de lette og overfladiske løsninger. Vi skal ikke skabe skyttegrave. Som Hal Kock sagde: ”Demokrati er samtale” – men jeg tillader mig at tilføje: ”Men ikke samtale om hvad som helst!”.

ER DEMOKRATIET IKKE SEXET?

For nogle år siden blev jeg spurgt, om jeg ville holde foredrag på en Højskole. Selvfølgelig sagde jeg ”ja”. Så skulle vi tale om emnet. Jeg foreslog ”demokrati” og fik svaret: ”Skal vi ikke finde et andet emne – demokrati er ikke sexet!”. Det kan da godt være, det ikke er det, men det er altså vigtigt. Ikke mindst i en tid, hvor mange strømninger over den ganske Verden går i en anden retning. Hvis ikke demokrater står fast på de grundlæggende værdier, forsøger at gøre demokratierne effektive og ikke handlingslammede, tør stå ved frihed under ansvar og at der er forskel på godt og ondt – alt er ikke lige godt – så går det galt. Så bliver der kun en lille del af den moderne Verden, der står ved det grundlag, mennesker i mange lande har kæmpet for, har udgydt blod for og stadig tror på. USA og den øvrige vestlige verden skal være lyset i mørket for de forfulgte og undertrykte. Hvis ikke vi står ved og kæmper for vort demokrati sviger vi dem og os selv.

Peter D