GODT OG SKIDT - DERFOR: TAG STILLING!

Da  en 13-årig eftersøgt pige i foråret blev fundet i live, var vi alle lettede. Nu må vi så håbe, at kærlighed og varme fra familie og venner kan værne pigen mod livsvarige traumer.

At pigen blev fundet så hurtigt, skyldtes dels et dygtigt opklaringsarbejde fra Politiets side – dels en medleven fra borgere, der havde set eller hørt noget. Videobånd med optagelser hjalp meget. De var med til at sikre, at hun blev fundet i tide.

Ingen kan vel være kede af den historie. Men samtidig afslørede hændelsesforløbet hvor ekstremt overvågede vi alle er. Der blev taget billeder og leveret film fra biler, huse, virksomheder, trafikovervågning, tilfældige mobil optagelser osv osv. Der var ikke mange dele af den menneskelige virksomhed, der ikke var foreviget på film eller fotos.

DET MODERNE DILEMMA

Sagen illustrerer klart, hvilket dilemma det moderne samfund står i. Teknikken reddede formodentlig et menneskes liv. Teknikken er altså positiv og nyttig, når den er i ”det godes” tjeneste.

Men forestil dig nu, at Gestapo, KGB eller Stasi havde haft disse tekniske muligheder. Hvor meget stærkere ville undertrykkelsen og forfølgelserne af mennesker så ikke have været? Det er en kendsgerning at autoritære stater verden over i dag har disse redskaber. De kan nu effektivt forhindre opstande og protester nærmest inden de er udtænkt. De kan kontrollere om mennesker udfører uhensigtsmæssige handlinger – ja, de kan styre et helt liv. Det moderne samfund og dets teknologi prioritering ligner mere og mere rædselssamfundet i Orwell’s roman ”1984”. For en kendsgerning er det, at teknik er god og nyttig, når ”de gode” bruger den – den er skadelig og rædselsvækkende, når ”de onde” bruger den.

Det nytter ikke noget at være maskinstormer. Teknik er komme for at blive og den bliver nyudviklet og fjerner nye grænser. Men det skal jo ikke afholde os fra at forholde os til den. Dels for at stille spørgsmålet om vi virkelig skal gå videre ad den vej. Dels for at finde ”spilleregler” for brugen af den.

FORSKERE ADVARER

I marts udsendte 1000 forskere og tech personligheder en advarsel mod udviklingen af kunstig intelligens. Også danske forskere advarer. En af dem sagde: ”Vi er alle sammen rimelig bange for udviklingen, fordi vi ikke ved, hvor vi er på vej hen.” Udviklingen går nu så stærkt, at vi risikerer den kunstige intelligens skal løbe løbsk. Man bør lave mekanismer, der kan sikre, at teknologien er i menneskets tjeneste og ikke omvendt. Nogle af kritikpunkterne er, at den kunstige intelligens afgør hvilken virkelighed, vi skal opleve. Den sorterer bl.a. de informationer, vi vil få. Den skaber uvirkelighed om til virkelighed.  Teknikken kan også selv opfinde og videreudvikle fake-news. Kære læser, prøve at forestille dig hvad det kan komme til at betyde for vort folkestyre?

Dilemmaet med at teknik er både god og slet er ikke ny. Tænk blot på, at den første Iphone blev lanceret i 2007 altså for 16 år siden. Hvad har den ikke betydet for menneskers samvær og nærhed? Jo, det er godt at alle kan få fat på alle når som helst. Men nej, at tale eller sende Sms’er til en person i Australien må ikke afholde én fra at tale med det menneske, der sidder ved siden af én.  For nylig meddelte eksperter, at menneskers evne til empati og nærvær blev svækket af diverse elektroniske dimser. Vi valgte simpelthen plastikskærmen i stedet for mennesker af kød og blod som nærmeste venner. Igen er løsningen ikke forbud og at skrue tiden tilbage. Jeg nyder såmænd også alle mine apparater med æbler på. Men oplysning, debat og regler for god opførsel kan også føre os langt.

INTERNETTET BRUG OG MISBRUG

Internettet er et tredje eksempel. Vi kan få alt at vide om alt og vi kan kommunikere. Men Nettet har altså også givet plads for film af andre i volds- eller sexsituationer. Hvor mange har ikke fået ødelagt deres liv fordi foto og film, der var ment private pludselig ligger på Nettet til almen beskuelse. Nettet kan bruges til udhængning og hetz af personer og virksomheder, så folkedomstolen kan få lov at virke. Så er sandhedsgraden ligegyldig, for ”jeg så det jo selv på Nettet”.  Fanatiske og voldelige grupper har fået en kommunikationskanal, hvor de lynhurtigt kan få deres budskab ud til tusinder af mennesker.  Fake news, hadekampagner, opfordring til ugerninger spredes på Nettet og via de sociale medier. En politiker som Trump lever af et forvrænget verdensbillede, som tekniske supportere fører videre og videreudvikler. Så stop dog op og overvej om det du ser og hører, virker sandt og troværdigt.

HISTORIEN, DER BLEV VÆK

Et liv bygger på erfaringer – andres og egne. Et samfund uden historie er et farligt samfund. Det kan miste sin sjæl og gentage uhyggelige fejltagelser. Historie og erfaring bygger på officielle kilder, men også mere private: breve, dagbøger, notater, dialoger med andre osv. Min påstand er, at det om 100 år vil være næsten umuligt at skrive historien om vores nuværende samfund. Jo, måske man kan lave en overfladisk fortælling ligesom den om, hvornår Christian den IV var konge. Men den oplysning alene fortæller ikke noget om Danmark år 1600. Intet om, hvordan landarbejdere, bønder, handelsfolk, daglejere og andre tænkte og havde det. I dag kan man naturligvis se hvilke beslutninger f.eks. Folketinget træffer. Men spørgsmålet om ”hvorfor”, hvad har fået dem til det og hvor kom inspirationen fra, går i glemmebogen. Vores liv er nemlig blevet flygtigt. E-mail, sms, Facebook og alle de andre sociale medier er blevet der, hvor vi er i kontakt med hinanden – og de meddelelser sletter vi jo bare, når der er for mange, eller vi synes tre dage gamle mails er for gamle. Vi har teknologisk gjort os til et historieløst samfund. Prisen bliver ikke betalt af os. Den bliver betalt af vores efterkommere, der kommer til at begå samme fejl som os, bruge ord og sætninger om andre, der avler had og som ødelægger fællesskabet. For man skal vide, hvor det gik galt, for at kæmpe for menneskelighed og fællesskab.

”Vi kan ikke stoppe udviklingen”, siger nogle. Nej, det kan vi sikkert ikke, for nogle vil altid elske af tjene penge på at finde nyt også selvom nyheden vil give problemer for menneskeheden. Men vi kan hver især vælge til og fra. Vi skal vælge om vi bare uhæmmet skal fortsætte ad en vej, hvor alt er tilladt, hvor alt nyt er godt og hvor konsekvenserne er ligegyldige. Eller vi kan vælge at være kritiske, bruge teknologien med fornuft og erkende at Livet og lykken ikke er bundet til en elektronisk dims. Vi kan lave en brugsanvisning for os selv – og dermed forsvare retten til at have den livsglæde som kommer fra den virkelige virkelighed.

Peter Duetoft

ovenstående var min klumme i Nordjyske Medier april 2023