HAMMER GODT!

HAMMER GODT!

Jeg var vild med kriminalinspektør Konrad Simonsen. Derfor var jeg trist, da tiende krimi om ham blev den sidste. Men med netop dette binds smukke og melankolske afslutning, kunne jeg jo godt se, at det ikke kunne være anderledes. Det var en perfekt slutning.

Ved afslutningen lovede Lotte og Søren Hammer at skifte spor – og begynde på historiske spændingsromaner.

De to første bind af ”venner og fjender” er nu kommet. Jeg kan sige med det samme: Jeg er stadig ”formand” for fanklubben.

Første bind: ”Vejen til Warszawa” følger en ung børnehjemsdrengs vej fra udnyttet ung til medlem af SS.

Andet bind: ”Kobber slottet” følger en ung jødisk piges besøg i Polen, sommeren 1939.

Det er altså irriterende, at bindene kommer lidt efter lidt. For man kan næppe vente til fortsættelsen.

Lotte og Søren Hammer forstår det: Man venter utålmodigt på fortsættelsen. Men i selve romanen tør man af og til næppe vende side, for man aner ondskab og uhygge forude.

Naturligvis er romanerne ”voksenbøger”. Men de er skrevet på en måde, så de også må fange unge mennesker. Det er vigtigt.  Intolerance, antisemitisme, fremmehad og hån mod anderledes er dagligdag i Danmark anno 2020. Derfor er det godt at lære af historien. Men mange – ikke mindst unge – opfatter fortiden som noget ligegyldigt. Det er ”nuet”, der tæller – fortiden er passé - og fremtiden tåget. Derfor gør vi hvad vi vil, her og nu. Men mennesker uden historie risikerer at gentage fortidens fejl. Derfor er det godt at ”smugle” historien ind, som det sker i disse spændingsromaner. Det er såmænd ikke kun unge, der har det problem. Når jeg ser, hvordan såkaldt voksne opfører sig mod andre mennesker, undrer jeg mig over, om de ved noget og har lært noget.

Romanerne er sandsynligvis ment som underholdning. Men jeg vil tillade mig at bruge sætningen fra Det kongelige Teater: ”Ej blot til lyst!”. Ment eller ikke ment – de kan spille en vigtig rolle i den nødvendige dannelsesproces i det moderne samfund.

At de så er blændende skrevet – at man kommer til at holde af hovedpersonerne på godt og ondt og at der er mange uhyggelige og dramatiske optrin, er blot en styrke mere.

Køb dem, lån dem eller hør dem. Jeg tror alle, vil blive både klogere og gladere af at læse den nye ”Hammer-gode” serie.

Peter D