Hvad godt har jeg gjort i dag?

”Hvad godt skal jeg gøre i dag?”. Det spørgsmål stillede den amerikanske statsmand, Benjamin Franklin, sig hver dag i sin dagbog. Han sluttede dagen med i bogen at beskrive: ”Hvad godt har jeg gjort i dag?”

Jeg kom på spørgsmålene, da jeg for nogen tid siden læste Franklins selvbiografi. Det var spændende læsning, for han var jo én af underskriverne på Den amerikanske Uafhængighedserklæring i 1776 og beskriver tiden før og efter. Men han gør også meget ud af selvkontrol i forhold til Livets grundlæggende værdier. Og et af midlerne var altså de to spørgsmål. Han gjorde således dagligt status over sit liv – og erkendte hvor langt der er fra idealer til handlinger. En sund øvelse for os alle.

Vi lever i en forvirret tid, hvor mange værdier er til diskussion og flere under pres. Nye stærke strømninger vinder frem – ikke mindst takket være de sociale medier. Sandt at sige: Det er ikke alt gammelt, der er godt – men bestemt heller ikke alt nyt. Fordi mange bakker en strøtanke op på Nettet, behøver den jo ikke være rigtig – ja, ofte har man ikke gennemtænkt konsekvenserne af det, man gør. Ord er lette – men hvad med den efterfølgende handling.

Derfor er Franklins ganske enkle spørgsmål: ”Hvad godt skal jeg gøre i dag?” et godt sted at begynde.

Vi taler meget om ensomhed. I disse Covid-19 tider lyder det af og til som om, ensomheden kom sammen med nedlukningen af samfundet. At de ældre på plejecentrene nu pludselig sad alene uden kontakt – og at det alt sammen først brød ud, da man besluttede at lukke af og holde afstand.

Mine forældre døde i 1985 i løbet af et par uger. De sidste måneder af deres liv kunne de ikke bo hjemme og var derfor på et plejehjem. Vi 6 børn besøgte dem løbende, så vi var omkring dem næsten hele tiden. Det sjællandske plejehjem var ”gammeldags”, dvs. man kom ind i en forhal, hvorfra der gik nogle fløje ud. Ved indgangen sad der ofte tre-fire damer i deres kørestole. Jeg er opdraget til at hilse på mennesker, når jeg kommer ind et sted, så ved ankomsten gik jeg selvfølgelig hen til dem og sagde goddag – og kom så med én af de ”filosofiske” bemærkninger: ”Det regner i dag?” eller  ”Nu er det snart søndag!”. Derefter gik jeg ned til mine forældre. Da de så døde, skulle vi rydde deres værelser op. Mens vi gjorde det, kom én fra personalet hen til mig at sagde: ”Det var dagens oplevelse for damerne, at du hilste på dem!”. Se det er samfundsmæssig fattigdom: At en eller anden tilfældig person kommen hen og siger, at det regner, skulle være dagens oplevelse! Hvor er familien, vennerne, netværket?

Naturligvis har jeg ofte brugt eksemplet, når jeg har holdt foredrag om grundlæggende værdier. Jævnlig er der efter arrangementet kommet en deltager hen til mig og sagt: ”Peter, du må blive ved med at bruge eksemplet. Jeg er ansat på et plejecenter, og vi oplever jævnligt, at pårørende siger: ”Nu har Onkel Oscar det så godt, at vi ikke behøver at komme mere.”

Det er dejligt at engagerede pårørende har være bekymrede og modstandere af nedlukningen for besøg på plejehjem. Jeg kan godt forstå det. Omvendt er det vel vigtigere at vore ældre overhovedet overlever. Derfor er man nødt til at skærme mod smitten. Men selvfølgelig er det en udfordring. Når man har fulgt debatten de sidste måneder kunne man næsten tro, at pårørende og andre ville stå i kø for at besøge vore ældre og syge. Men tro mig: Mange vil stadig møde ensomhedens spøgelse, når mere almindelige tilstande er gennemført.

Derfor er der stadig behov for at stille Franklins spørgsmål: ”Hvad godt skal jeg gøre i dag?”.

Vi må også huske på, at det jo ikke alene er ældre på plejehjem, der rammes af ensomheden. Det gør de, der bor i egen bolig også. Og mest forunderlig er det måske, at det slet ikke er de ældre, der er den mest ensomme gruppe i Danmark. Der er faktisk flest ensomme blandt unge kvinder. Måske, fordi de ikke synes, de kan leve op til tidens krav om perfektion – eller fordi man så let bliver udelukket, bare fordi man er lidt anderledes.

Vi kan alle gøre noget for, at fællesskabet trives og ensomheden dæmpes. Prøv at være imødekommende. En lille test: Gå smilende ned ad hovedgaden i din by. Se, hvad der sker? Du vil blive mødt med smil. Når I står foran et vindue og det er flot, sig det højt – du kommer lynhurtigt i snak med den, der står ved siden af. Læg mobiltelefonen og IPad ‘en væk og tal med andre mennesker. Alle mennesker har en fantastisk historie. Det er det rene eventyr. Lyt og fortæl selv. (husk det første!). Afvis ikke mennesker, fordi du har fordomme omkring hele grupper eller de er lidt anderledes end dig. Også de har brug for kontakt i stedet for afvisning. Det er chokerende at hån mod handicappede og racisme mod fremmede findes. De menneskers eneste ønske er at blive en del af fællesskabet – og det er andre mennesker, der skal lukke dem ind.

Tænk, hvis vi alle stillede Franklins spørgsmål om morgenen – og endnu vigtigere besvarede spørgsmålet: ”Hvad godt har jeg gjort i dag?” om aftenen.

Man kunne jo som ledetråd omskrive Præsident Kennedys ord fra hans indsættelse således: ”Spørg ikke, hvad dine medmennesker kan gøre for dig – spørg hvad du kan gøre for dine medmennesker!”.

Peter Duetoft