HVAD NU HVIS.......

Hvis vi befandt os for 500 år siden, ville vi være i et samfund, hvor store dele af befolkningen troede, at Dommedag er nær. Der var krig, sygdoms epidemi, naturkatastrofer, sult og befolknings vandringer. Alt sammen tegn på, at den sidste dag var tæt på.

I dag tænker de fleste mennesker ikke sådan. Vi kender forklaringerne på de fleste ulykker. Det ændrer imidlertid intet ved, at man skal være standhaftig, når man vågner om morgenen, læser sin avis eller ser nyheder på Nettet for at bevare optimismen. Der er ikke meget at glæde sig over.

 PESSIMIST - MÅSKE

Jeg har fået lov til at skrive klummer i Nordjyske gennem rigtig mange år. Jeg har altid bestræbt mig på at indbygge positive budskaber i artiklen. Dette princip bryder jeg denne gang. For der er godt nok mange udfordringer.

Seneste tændsats til noget grumt og farligt var Hamas bestialske overfald på civile i Israel. Mængdevis af døde bl.a. ved en musikfestival. 150 gidsler, hvis liv hænger i en tynd tråd. Mord på børn, unge og ældre, bare plaffet ned uden grund.

På den anden side 2 mill civile i Gaza. De er også gidsler. Magthaverne i Hamas er lige så kyniske overfor deres egne, som overfor israelerne. Man anbringer militære installationer på skoler, plejehjem, moskeer og andre ”bløde” mål. Det vil sige, man bruger sin egen befolkning som skjold.

Iran blander sig og det kommer formodentlig til uroligheder i andre lande. Faktisk er der en tændsats til, at hele Mellemøsten kan stå i brand.

I Ukraine er det ikke meget bedre – selvom tabene blandt civile liv øjensynlig er mindre. Men et hvert dødsfald er en tragedie. Konflikten kan imidlertid indebære en langt større konfrontation. Hvad gør Rusland, hvis de er ved at tabe krigen? Finder de så atomvåben eller Satan 2 raketter frem? Og hvis de vinder, vil næste mål så være en anden nabo? I denne uge skete der et eller andet med kabler og ledninger mellem Estland og Finland. Kan sådan noget spores tilbage til én af krigens parter, kan alt ske.

TRUMP VINDER

Fremtidsudsigterne er ikke lyse. De konflikter, der er i gang nu, er med til at sikre Trumps valg næste år. Der er tradition for, at mange amerikanere ønsker, at USA trækker sig ind i sig selv, når Verden brænder. Hele den nuværende situation passer som fod i hose til Trumps ”America first” tankegang. Vi skal nok indstille os på en situation, hvor en uforudsigelig leder sidder i Det Hvide Hus og er ligeglad med alle andre end sig selv og hans nærmeste. Er Europa klædt på til den situation?

De sidste måneder må have overbevist de fleste om, at noget er der sket med klimaet. Naturkatastrofer, skovbrande, tørke, ulidelig hede, kraftige storme. Jo, vi får syn for sagn. Men hvad gør vi ved det? Der sker stor grøn omstilling og mange andre tiltag. Mange forsøger at gøre noget, men helt let er det ikke. Vi skal jo omstille, men vi skal jo samtidig sikre, at mennesker kan leve med det. Balancer er altid vanskelige. Klimaændringerne er imidlertid en tikkende bombe under os.

Vi behøver såmænd ikke gå til den store verden for at se udfordringer – vi kan bare se på os selv. Vi taler meget om ”mistrivsel”. Det er en misforståelse at tro, at den kun findes hos unge. Alle aldersgrupper bliver ramt. En af kilderne til den er, at vi ikke længere taler sammen, mødes fysisk og optræder medmenneskeligt. Har man det dårligt, har man ikke mulighed for at læsse af. Har man en dum dag (det har vi alle en gang imellem), så mangler den person, der kan afdæmpe problemerne. Vi bilder børn og børnebørn ind, at de er prinser og prinsesser, der bare kan sejle gennem livet uden at møde udfordringer. Men på et tidspunkt går det op for dem, at sådan er virkeligheden ikke. Så er det en katastrofe, hvis den eneste trøst er en skærm eller et eller andet socialt medie. Der skal rigtig levende mennesker til, for at græde ud.

Det er let at sidde i Sindal og have alle de rigtige løsninger. Det er langt vanskeligere, når de løsninger støder ind i følelser og virkeligheden. Tænk hvis Hamas ville anerkende Israels ret til at eksistere. Så kunne man komme videre med den tostats-politik, der er eneste løsning. Tænk hvis vi massivt hjalp med at hæve levestandarden på Vestbredden, så de almindelige palæstinensere kunne se, at fredsvejen også giver et bedre liv.

Tænk hvis Rusland og Ukraine kunne vælge en ”sønderjysk løsning”, så grænsen blev trukket efter befolkningens ønske. Det holdt indtil i dag mellem Tyskland og Danmark. Måske var det også en vej at gå i den aktuelle konflikt.

Tænk, hvis vi begyndte at erkende, at mennesket er et ”flok-dyr”. At leve er at leve for og med andre mennesker. Andre mennesker betyder noget, både for fællesskabet og for én selv. De fleste mennesker i hele verden har de samme ønsker: Et godt liv, et godt helbred, en god fremtid for deres børn, nok af spise og gode hjem. Tænk, hvis vi brugte kræfter på at opfylde det, i stedet for af koncentrere os om alt det, hvor vi er uenige. Tænk, hvis ”jeg” blev erstattet med ”vi”. Tænk, hvis vi lagde egoismen og det selvcentrerede til side.

ØNSKER OG DRØMME

Jeg ved godt, kære læser, at du sidder og ryster på hovedet og tænker: ”Hold da op, hvor han er en urealistisk drømmer, ham i Sindal”. Det kan da godt være, men det er ønsker og drømme, der kan forandre verden. Man skal have mod til at forsøge, og ofte starte med sig selv. En ting er sikkert: Fortsætter Verden som nu, kan det ende rigtig slemt.

ARTIKLEN VAR MIN MÅNEDLIGE KLUMME I NORDJYSKE MEDIER OKT 23