HVORDAN VILLE DU SELV REAGERE?
Selvom jeg læser en del (mindst to bøger om ugen), er der alligevel nogle bøger, jeg vender tilbage til gang på gang. Det behøver ikke være de store klassikere. Men selvfølgelig er det bøger, der har ”ramt noget”. Nogle vil kaldet det nostalgi – andre at angle efter tryghed. Jeg vil kalde det at genoplive underholdning, inspiration og eftertænksomhed.
En af de bøger, der er læst flere gange, er ”Natten uden nåde” af Sarah Gainham. Jeg har netop læst den igen. Jeg fandt ud af, at det er 11 gang – første gang i 1968.
I virkeligheden ville jeg på forhånd udelukke, at den bog kunne komme i flere-gange-læst-kategorien. Den er udkommet i bogklubben Union – hvilket jo i nogle kredse borger for kulørt masselitteratur. Den handler om et celebrity ægtepar i Wien under den nazistiske besættelse. Hun er hovedkraft på Burgtheater. Han er ledende socialdemokrat og jøde. I romanen følger vi parret og livet i Wien fra marts 1938 til 1945. Men selve ”rollebesætningen” kunne jo let lægge op til et indlæg i Romanbladet. Men sådan er det ikke.
IKKE KUN UNDERHOLDNING
Hvorfor er netop denne roman én, jeg vender tilbage til? Måske fordi den på en fin og afdæmpet måde viser fremkomsten af et terrorsystem, dets virkemidler og menneskers reaktioner på det. Nogle flygter. Nogle hopper med – ikke fordi de er enige, men fordi det er det letteste. Nogle forsøger at gøre stille modstand. Nogle bliver skræmte. Jo, livet i den nazistiske stat er ikke bare sort/hvid. Der er ingen lette løsninger.
”Sarah Gainham” er pseudonym for den britiske forfatter, Rachel Ames (født Stainer). Hun var journalist og arbejdede fra 1947 i Wien for Firemagts kommissionen. (Wien var efter krigen delt på samme måde som Berlin). Hun flyttede aldrig tilbage til England, men boede bl.a. i Berlin og Trieste, men flyttede endelig tilbage til Wien. Hun var i en længere årrække nogle engelske mediers korrespondent i Tyskland og den tysktalende del af Øst-Europa.
Netop denne baggrund – ikke mindst hendes kendskab til Wien og livet der – har givet hende den viden, der gør romanen levende og virkelighedstro. Man bliver underholdt – men får også tanker sat i gang: Hvordan ville man selv reagere, hvis ens land blev besat af en autoritær magt.
”Natten uden nåde” udkom i 1967. Den toppede i flere måneder New York Times bestseller liste. Gainham skrev to opfølgende romaner. Dem har jeg aldrig læst, da de er vanskelige at skaffe. Men jeg har læst anmeldelser af dem – og noget tyder på, de ikke når ”Natten uden nåde”s højder.
Pd
Sarah Gainham: ”Natten uden nåde”, Lademann forlag, 1968.