Pusjkin eller Putin

Forleden fik jeg en besked på min telefon fra én af mine venner: ”Lisbeth kom hjem forleden fra Brugsen med russisk salat – er det comme il faut i disse tider?”. Jeg svarede tilbage: ”Jeg skal have borscht i aften – uden dårlig samvittighed!”. Naturligvis var det en spøgefuld udveksling. ”Russisk salat” har aldrig set Rusland – det er en dansk opfindelse. Og borscht forener faktisk det russiske og det ukrainske køkken. Måske kunne sådan et måltid være en vej til fred! Nuvel trods det spøgefulde, kom jeg til at tænke over det, vi gør i øjeblikket.

Økonomiske sanktioner, salg af våben og diplomatisk pres mod Putin er naturligt og nødvendigt. Han skal vide, der er en massiv modstand mod hans umenneskelige krig. At man aflyser et besøg af et russisk ballet eller opera kompagni er også i orden. Det kan jo sammenlignes med en økonomisk boykot.

Men så begynder det at gå galt. Pludselig kommer der handlinger, der ødelægger vor egen tankegang og bekræfter Putins i hans.

For nogle uger siden var der hærværk mod en buste af Kejserinde Dagmar på Dagmars plads i København. Som opfølgning foreslog et kommunalbestyrelsesmedlem at pladsen skulle omdøbes. Kejserinde Dagmar var prinsesse og datter af Christian den 9. Hun var Kejserinde fra 1881-1894. Hun boede i mange år på Hvidøre Slot i Klampenborg. Da jeg lejede mit første værelse i København, fortalte min værtinde, at hun kunne huske, at der stod kosakker vagt foran Hvidøre i hendes barndom. Jeg spørger bare: Hvad har Dagmar med Putins tosserier i 2022 at gøre?

Red Barnet kunne fornylig fortælle, at en række skolebørn med russiske forældre havde ondt i maven og turde ikke gå i skole fordi de blev hånet og mobbet. Igen spørger jeg: Hvordan kan en 7 års skolepige i en dansk provinsby have medansvar for Putins krig? Den slags er umenneskeligt.

På Vendsyssel Teater har man i flere år skulle spille Anton Tjekhovs ”Onkel Vanja”. Forestillingen har været udsat flere gange på grund af Corona, men nu kunne den spilles i en flot opsætning. Resultatet blev en hadekampagne på de sociale medier, hvor man ønskede teatret død og ødelæggelse. Undskyld, jeg spørger – hvad har Tjekhov med Putin at gøre?

Der falder ikke en bombe mindre eller krigen varer ikke en dag mindre, hvis man vandaliserer Dagmar, mobber en lille pige i en jysk provinsby eller stopper en dansk forestilling på Vendsyssel Teater. Til gengæld risikerer man at gøre Putin lidt stærkere.

En dag læste jeg på én af Tv-stationernes hjemmeside en sætning, der handlede om Europa og Rusland. I min skoletid startede Europa faktisk ved Ural bjergene, men det er måske lavet om? Der befinder sig 150 mio. mennesker i det land – og mange af dem er ikke Putin fans. De mennesker vil også være der efter krigen (hvis det altså ikke ender i atomkrig). Vi kan ikke som strudsen stikke hovedet i et hul og tro, at virkeligheden forsvinder. Vi skal have venskab med dem, der ikke støtter Putin.

Den russiske kultur er stor og flot – og det russiske folk er et stolt folk. De ved godt, at landet har bidraget til Europas kultur. Det første russiske land blev grundlagt af skandinaver og slaviske stammer omkring Kiev. Den stat blev århundreder efter løbet over ende af mongolerne. Men senere blev de russiske fyrster stærke. Peter Den Store blev en stærk Zar. Han var meget europæisk orienteret og besøgte bl.a. Danmark, hvor han kørte op i Runde Tårn i hestevogn. Senere lavede Katharina den Store større reformer i Oplysningstidens ånd. Det var altså samme grundlag de danske reformer byggede på. Under Napoleon deltog Rusland i det europæiske magtspil som en helt naturlig ting – og sådan har det været siden. Vi kan ikke adskille Rusland fra Europa. Og vi nyder jo også den russiske kultur: Tjajkovskijs symfonier eller Svanesøen, Rachmaninovs klaverkoncerter, Pusjkins opera eller romaner, Dostojevskijs romaner eller Tjekhovs skuespil – jo, de er hovedværker i europæisk kultur. At lukke alt dette ude vil også ødelægge en del af vor egen identitet.

Hvorfor skriver jeg så, at angreb på Dagmar, mobning osv. vil styrke Putin? Det gør jeg, fordi han er anderledes end andre tidligere eneherskere. Sovjets ledere, der også førte Verden på grænsen af udslettelse (Berlinmur, Cuba krise osv.), var ideologer. Deres drøm var at gennemføre verdensrevolutionen. Putin er gammeldags nationalist. Han spiller samme spil som Hitler, Mussolini og Franco: ”Se, hvor slemme omverdenen er mod os, de vil os det ondt. Derfor må vi stå sammen og bekæmpe dem!”. Den 25.marts sagde han på Tv, at Vesten forsøger at eliminere den russiske kultur. ”I dag forsøger de at ophæve et land med tusinde år bag sig. Jeg taler om den fremadskridende diskrimination mod alt, der er forbundet med Rusland.”

Det er ikke sikkert, Putin lige ved, hvad der sker i Danmark. Men de nævnte eksempler kan jo bruges som bekræftelse af Putins tankegang. Derfor er det tosset at gå den vej. Vi ødelægger vort eget kulturelle univers – og vi giver den modstander, vi gerne vil bremse, argumenter. Endelig vanskeliggør vi en senere forsoning. For naturligvis kommer der en dag, hvor vi sammen med russerne skal skabe en verden, der er til at holde ud at leve i. Det kræver, vi respekterer hinandens baggrund og kultur.

Vi må altså indse, at fordi man spiser borscht, læser Pusjkin, eller nyder Svanesøen er man ikke Putins væbner – man er bare europæer.

Peter Duetoft