SAMTALE GØR STÆRK

Danmark er et godt land at leve i!

Vel er der ting, der skal ændres og justeres. Men de grundlæggende rammer og værdier er sunde og gode.

Der er sikkert mange grunde til, at vi er endt der. Klima er én af dem. Vi har indtil nu undgået den type katastrofer, der hærger mange andre lande. Vi har stort set undgået voldsom ødelæggende krige med hundrede tusindvis af døde. Vi har relativ lav kriminalitet. Men vigtigst af alt: Vi har kunnet samarbejde både internationalt og hjemme. Vi har taget dialogen, samtalen og er som oftest nået frem til det nødvendige kompromis. Vi kender det fra ægteskabet, fra arbejdspladsen, fra foreningslivet og mange andre steder: Man skal tale med hinanden og finde en fælles løsning.

FORUNDERLIGT

Derfor er det da forunderligt, at den nuværende tre-parti regering er så umådelig upopulær. På baggrund af vores erfaringer fra andre dele af samfundet burde det være modsat.

I al den tid, jeg var i politik, havde jeg to mål: At være med til at skabe så mange kompromisser som mulig med så mange som mulig. Det ville nemlig give stabilitet bag beslutningerne. For det andet at få en regering bestående af socialdemokrater og borgerlige sammen. Det vil skabe en politik, flest mulige er glade ved, bortset fra dem, der mener, de har ret til at få ret.

Begge dele lykkedes, det sidste med den nuværende ”samtale regering. I princippet skulle den altså leve op til den danske tradition med dialog – og det vil befolkningen så ikke støtte. Da jeg var i politik, hørte jeg så ofte at ”politikere skulle samarbejde i stedet for at råbe til hinanden” og de burde ”finde sammen for at løse problemerne”. I dag ser vi så nogenlunde de samme mennesker give udtryk for, at samarbejde og dialog også er galt.

Jeg kan da godt forstå, det kan være vanskeligt at forlade synspunkter, man har haft længe blot for kompromisets skyld. Men sådan er samarbejde, man giver og tager og må jo så afgøre med sig selv, om man kan leve med det. Indtil nu, har ”samtaleregeringens” vilje til sammenhold været stor.

UENIGHED TILLADT

Nu tyder meget på, at vi går ind i en ny fase. I den forløbne uge blev det antydet, at regeringspartierne i fremtiden ville tale mere om deres egen politik. Det er nok meget fornuftigt, men det kræver forståelse fra borgerne, medierne og kommentatorernes side. De skal stoppe med at opfatte hver eneste melding fra partierne som ”uenighed i regeringen”. Vælgerne skal vide, at det er tre forskellige partier med hver sin profil, der danner regeringen. At de har forskelligt udgangspunkt kan ikke komme som nogen overraskelse. Men det kompromis, de tre partier når frem til, er så REGERINGENS politik. Det er det samarbejdende folkestyre i fuldt flor.

Det betyder så også, at ingen af os er 100% enige i den politik, Regeringen fører. Men hvad er alternativet? Kun hvis et parti har eget flertal i Folketinget, kan man forlange den ”rene” vare. Men heldigvis er det rigtig mange år siden, vi har set det – og forhåbentlig er der længe til, det sker igen.

Der er på enhver regering nogle sorte pletter, man ikke er glad for. Tag nu de seneste dages regeringsomdannelse. Jeg undrer mig da over, at et folketingsmedlem, der hele sommeren er faret frem med synspunktet om, at Danmark ikke skal følge alle Menneskerettigheds domstolens domme, skal være minister. I debatten har han undergravet det internationale retssystem og været talsmand for, at man kun skal følge domme, man er enige i. Gad vide om han for fremtiden har samme syn på domstolenes afgørelser i skattesagen. Men som sagt skal en enlig svipser ikke ødelægge princippet om at samtale – også i politik – gør et samfund stærkere.