SPÆNDING, GYS OG HISTORIE
Jeg har besluttet, at det bliver en skrive og læsesommer.
Første projekt var læsning af den svenske forfatter, Niklas Natt och Dag’s Noir-trilogi: ”1793”, ”1794”, ”1795”.
Ofte hører vi om det forfinede 1700-tal, oplysningstiden og starten på frihedstanken. Stockholm forbinder vi med Bellman og hans smukke viser. 1700-tallet skabte den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske menneskerettighedserklæring, der begge satte en ny retning for det menneskelige fællesskab – et grundlag, der gælder den dag i dag.
Men det var toppen. Hvad med mennesker i dagligdagen? Skal man tro Niklas Natt og Dag er kodeordene (i hvertfald i Stockholm) druk, vold ikke mindst mod kvinder, fattigdom og sult. Værtshuse og horehuse i hver gade. Skarn og mudder gør gaderne til rent pløre. Hjemløse og afpillede unger øger risikoen for tyveri og overfald. Umenneskelige fysiske straffe og et korrupt styre.
Trods de voldsomme og grusomme rammer, er bøgerne fantastisk læsning. Af og til må man lige stoppe op og trække vejret dybt. Af og til er der afsnit, ligesom i film, hvor man ønsker at stoppe, for man aner at de, vi forbinder os med, møder det umenneskelige i næste scene. Men vi fortsætter, for et eller andet sted må der være lys i mørket.
Romanerne handler om forbrydelser. Om kærlighed. Om kampen mellem godt og ondt. Men de er samtidig historiske samfundsskildringer. De viser os moral og dobbeltmoral - lykke og ulykke - i et nordisk samfund for ikke så længe siden.
Man bliver underholdt på bedste vis. Tredje bind er i nogle dele lidt ”langsommere” end de to første, men det skæmmer ikke helheden. Man får af jævnlig et gys og kan også blive trist over menneskers dårskab. Men man får samtidig en glæde over at leve i en nutid, hvor der trods udfordringer og modsætninger er lidt mere medmenneskelig glasur.
Bøgerne kan bestemt anbefales.
pd