Udnyt Corona mulighederne
Åh nej, ikke Covid 19 igen!
Jeg tror, de fleste af os har det på den måde. Vi kan jo ikke læse en avis eller en netside, uden at det handler om det. Og træt bliver man. Det er nok meget normalt. Når man får en overdosis af noget, løbet interessen ud i sandet.
MEN: Netop i Covid-19 sammenhæng er det vigtigt at sikre fokus. Alternativet er nemlig skræmmende. For holder vi op med at spritte af, gå med mundbind og holde afstand, vil det hele bare blive værre. Hvis forståelsen for det fælles ansvar forsvinder, så mindskes muligheden for at komme rimeligt gennem udfordringerne samtidig.
Jeg forstår godt Covid-19 trætheden. Verden er jo vendt på hovedet. Når jeg kigger ud ad vinduerne i min lejlighed i Sindal og ser trafikken – eller rettere sagt den manglende trafik – fristes man jo til at tro, at Verden er gået i stå. Når dagens program lyder tur med min skottehund Maggie i skoven og ellers møder på Nettet i forskellige sammenhænge, så skal man jo finde dynamikken på en anden måde. Selvfølgelig får man den diskussion, man skal have og besluttet de ting, der skal besluttes – men man har jo ikke de sociale signaler, følelsen af, at være sammen om noget, kropssproget og alt det andet, der gør samværet med andre mennesker spændende. Her sidder man og kan ikke andet.
Der sker en masseMen samfundet er ikke gået i stå. Der sker en masse. Og livet er stadig udfordrende. Jeg elsker at læse. Heldigvis viser undersøgelser, at læsning er med til at forlænge menneskers liv. For de får inspiration og holder hjernen i gang. Netop i en lukket situation som den nuværende, er det vigtigt at bruge tiden på det. Det kan være Lotte og Søren Hammers nyeste historiske roman, hvor man efter læsning tørster efter mere. Det kan være Obamas erindringer, hvor første bind på 1000 sider lige er kommet. Det kan være Alexis Hareng’s ”En aften i koleraåret”, der foregår under pestens hærgen i København i 1853. Mange af fællesskabets udfordringer er beskrevet på en måde, som vi også kan mærke under forholdene i dag. I øvrigt er bogen et klenodie alene på grund af den mystik, den var omgærdet med. Da den kom i 1953, kunne man ikke finde forfatteren, da det var et pseudonym. Gætterierne gik og de fleste mente – godt inspireret af forlæggeren – at det var et værk af Karen Blixen. Hun startede jo sin karriere med at skrive under andet navn – og måske havde hun blot gentaget spøgen. Stilen og kvaliteten var hendes, så de fleste mente, de havde svaret. Men forfatterinden nægtede. Det var ikke hendes fortjeneste. Senere vedstod forfatteren, Kelvin Lindemann, at det var hans værk. Bogen er bestemt læseværdig – ikke mindst, hvis man holder af Karen Blixen. Men Covid-19-tiden giver jo også tid til Agatha Christie, Maigret , Sherlock Holmes og alle de andre.
Film kan også være inspirerende. Naturen kan. Jo, det gælder om at holde øjne og ører åbne. Gør man det, kan man selv i lukke tider få store oplevelser – blot på en anden måde.
Nej til pessimisme - ja til mulighederDerfor er det vigtigt, vi ikke forfalder til pessimisme, selvmedlidenhed og passivitet. Vi skal se mulighederne. Det kan være vanskeligt, hvis man eksempelvis er bange for sin indtjening eller for jobusikkerhed. Men vi er nød til det. For vi skal gennem Covid-19 som hele mennesker.
Udfordringerne vil desværre være der længe endnu. Vor respekt for vore medmennesker, tiltro til det fælles ansvar og opretholdelse af fornuften vil der stadig være brug for i mange måneder. Hvis vi svigter her og bliver egocentriske og ligeglade, vil vi miste en del af vor menneskelighed. Vaccinen er her. Jo, hurra. Men af og til lyder det som om alle problemer er løste. Det er de ikke. Selvom vi er vaccinerede, skal vi stadig holde de stramme regler. Først når 80 % af befolkningen er immune, kan der gives frihed. Det er en stor pædagogisk opgave at forklare, at selvom man selv er vaccineret, så skal man alligevel leve med begrænsninger. Men vi er nød til at huske på det, ligegyldigt hvor trætte, vi er.
Ender måske i mere livskvalitetNår det nu er sådan, må vi alle forsøge at få det bedst mulige ud af situationen. Stilhedsperioden kan blive en tid, hvor vi mentalt lader op og hvor vi bliver klogere på os selv og mange ting. En tid, hvor vi finder ud af, hvad der er væsentligt og hvad der har mindre betydning. Det vil måske hjælpe os til at prioritere bedre i vort liv bagefter. En tid, hvor vi finder ud af, hvad andre mennesker betyder for os og hvor meget vi savner fællesskabet. En tid, hvor vi forstår, at andre menneskers ensomhed også er vort ansvar, fordi vi skal åbne døre og stå bi. En tid, hvor vi lægger nogle arbejdsgange om i vort arbejdsliv, så vi måske sparer både tid og miljøbelastning. Man kan blive ved. Vi er blevet tvunget til at tænke anderledes, leve anderledes og prioritere anderledes. I stedet for at blive frustrerede og trætte af det, skulle vi måske hellere glæde os, fordi vi ser nye muligheder. Tænk, hvad disse måneder kan komme til at betyde for vort fortsatte liv. I virkeligheden ender det måske i endnu større livskvalitet end før.
Peter Duetoft
Ovenstående var min månedlige klumme i Nordjyske, 10.jan 20